Q&A - GALOP
-
Galopløb er en disciplin, hvor rytteren (ofte kaldet jockey) sidder på ryggen af den galopperende hest. Galop er en af hestens gangarter, og er den hurtigste af disse. Hesten har den ene sides for- og bagben foran den anden sides ben og løfter alle ben samtidig, hvorved hesten i et øjeblik er uden kontakt med underlaget.
-
Midt på væddeløbsbanen kan man se oddstavlen, som viser, hvor meget, man får igen, hvis man spiller 10 kr. i vinderspillet.
Spillerne sætter oddset på de forskellige heste. Det betyder, at den hest, der spilles mest på til at vinde løbet altid har det laveste odds. Tilsvarende har den hest, der spilles mindst på det højeste odds.
Der står ikke odds på spilkuponerne, da oddset først er helt sikkert, når løbet starter.
-
Der er otte væddeløbsbaner i Danmark fordelt i hele landet, hvoraf fire afvikler galopløb (tryk på banerne for at komme ind på deres hjemmeside).
-
Inden løbet bliver hestene præsenteret i paddocken, hvor de bliver trukket rundt uden rytter. Imens aftaler jockeyen og hestens træner den sidste taktik, inden jockeyerne sætter sig op på hestene. Derefter skridter hestene ned på banen, hvor de varmer op i kort galop (det kaldes også for at ‘cantre’).
I de største løb skal hestene præsenteres foran publikum i skridt på græsset med jockeyen i sadlen. Det kan nogle gange være for meget for de mere nervøse heste, der sveder og ikke vil skridte. Men paraden er også en del af udskillelsen frem mod at finde den bedste og mest værdige vinder af løbet, der kan stå for presset ved paraden.
-
Alle galopløb bør starte ved, at hestene bliver placeret i startboksen, hvorefter starteren med et tryk på en knap åbner lågerne samtidig. I Danmark løbes der på naturbaner af græs. Det betyder, at banen en sjælden gang kan være så blød, at det ikke kan lade sig gøre at køre den tunge startvogn hen til startstedet. I stedet bliver løbet startet med en flagstart, hvor hestene volter rundt, indtil de er på linje, og starteren starter løbet ved at sænke sit flag.
Omstart sker meget sjældent i galopløb, netop fordi man anvender en startboks. Det kan ske, at en hest bryder ud af startboksen, men så er starten ikke gået, og hesten bliver kaldt tilbage til startstedet for igen at komme i startboksen.
Cirka 200 meter foran startboksen er der placeret en mand med et recallflag. Flaget anvendes til at markere over for rytterne, at deres heste har forladt startboksen, uden at der er givet signal til start, eller at starteren tilbagekalder starten.
-
Der er meget taktik i galopløb. Nogle heste løber bedst, når de fører feltet an – ligger i front – mens andre heste skal ligge bag en anden hest for at kunne slappe af og spare på kræfterne til opløbet.
I opløbet sættes spurten ind, det kaldes også for ‘finish’. Her er der igen forskel på hestene, nogle skal have et helt frit løb uden andre heste i nærheden, mens andre bliver opildnet af at have de andre heste tæt omkring sig.
Der er forskel på hestenes evne til at spurte. Nogle har en meget kort spurt på et par hundrede meter, mens andre kan spurte op til 600 meter.
-
Når hestene passerer målstregen, er de ofte ophidsede og løber så hurtigt, at det kan tage rytterne noget tid at stoppe dem.
Når hestene er stoppet, kommer de tilbage. Her skal rytterne have kontrolleret, om hestene har båret korrekt vægt under løbet. Derfor bliver de vejet igen sammen med sadel, tøj og støvler, men ikke hjelm.
-
I alle løb skal ekvipagen direkte efter præsentationen gøre en afcantring i frit trav på publikumssiden. Ekvipagen vender i løbsretningen og traver forbi dommertårnet i løbstempo. Dette gøres for at dommerne kan se, at hestene er i rette tilstand til at gennemføre løbet.
-
Hvert løb overvåges af en dommerkomité. Ligesom i andre sportsgrene skal de sikre, at løbet går rigtigt til.
Ifølge reglementet skal alle deltagere søge at opnå det bedste resultat. Det betyder, at ingen kuske må holde sin hest tilbage eller genere konkurrenterne. Skønner dommerne, at en deltager har gjort dette, falder der straf i form af fx en bøde eller udelukkelse i en nærmere fastsat periode.
-
Galopheste løber på distancer fra 650 meter (supersprint) til 4.000 meter (stayer).
Løb op til 1.200 meter betegnes som sprinterløb, mens løb mellem 1.300 meter og 1.800 meter kaldes mellemdistanceløb.
Distancer over 1.800 meter er det, man kalder stayerløb.
De mest almindelige distancer er mellem 1.200 og 2.400 meter.
-
Jockeyer er professionelle og lever af sporten. De har stået i lære hos en træner i minimum tre år og deltager i flere løb med forskellige heste.
De fleste jockeyer kommer i lære som 16-18-årige og kan fortsætte karrieren, indtil de bliver mellem 40 og 50 år gamle.
Der findes også amatørryttere, som ikke må ikke modtage betaling af nogen art for at ride løb. Amatørryttere har en vægtlettelse på 4 kilo, indtil de har opnået tre sejre og på to kilo, indtil de har opnået ti sejre. Lærlinge, der får løn under uddannelsen, har også vægtlettelse, der reguleres ved 10, 30 og 70 sejre.
-
Jockeyernes standardudstyr er sadel, støvler og ridebukser. Farven på blusen og huen over hjelmen bestemmes af, hvilken hesteejer rytteren rider for. Derfor skifter jockeyen bluse og hue fra løb til løb.
For at kunne starte en hest skal hesteejeren have sin farve godkendt og registreret i Dansk Galop, der er galopsportens øverste myndighed og hovedorganisation.
For at kunne adskille deltagerne i løb bærer hestene et nummerdækken. Dækkenet er anbragt under hestens sadel. Nummeret er det samme, som du bruger, når du spiller på hestene.
-
Alle heste i en årgang har i Danmark det samme forbogstav. Ved hvert årsskifte bliver hestene et år ældre, og derfor inddrages et nyt bogstav til den nye årgang.
-
En løbsdag består typisk af 8-10 løb. En hest starter som oftest kun i et løb om dagen, men i de særlige heatløb løber hesten flere løb på samme dag.
-
For at du kan adskille deltagerne i løbet fra hinanden, har hver hest et nummerskilt på siden og i visse løb også et hovednummer. Hvert løb har en bestemt farve, hvilket fremgår af løbsprogrammet. Farven på hestens nummerskilt angiver således, hvilket løb hesten deltager i. Tallet på nummerdækkenet viser, hvilket startnummer hesten har i løbet.
Hvis du spotter en hest under opvarmning, kan du ud fra farven på nummerdækkenet se, hvilket løb den deltager i. Ved hjælp af startnummeret kan du finde frem til hesten i løbsprogrammet, så du kan spille på den i totalisatoren.
-
I travløb køres der om pengepræmier, der tilfalder hestens ejer. Er kusken professionel, får han eller hun provision af løbspræmien, oftest ti procent. Der er normalt præmie til de fem første i et travløb.
-
Smart Lyn er en hurtig og nem måde at lave en kupon på, uden selv at skulle vælge hestene på din f.eks. V5, V86 eller V75 bon.
Forskellen er, at med en Smart Lyn kan du vælge dine favoritheste og lade systemet vælge resten. Det gælder uanset om du har én eller flere favoritter.
Når du har valgt de heste, du vil have med på rækken, så kan du vælge enten at lukke rækken eller holde den åben, hvis du gerne vil, at systemet sætter flere heste på. Læs mere her: https://bet25.dk/heste/25-nyt/nyhed-pr%C3%B8v-smart-lyn-
-
Det er din udgangshest. Det vil sige, at den skal være blandt de to heste, du vælger på din kupon.
-
I galopløb starter alle heste fra samme distance, derfor betyder den vægt, de bærer, rigtig meget. Den vægt, hesten skal bære, reguleres ved, at der placeres små blylodder i jockeyens sadelunderlag.
Tohundrede års erfaringer viser, at et kilos forskel i den vægt, hestene bærer, svarer til 0,2 sekunder = en hestelængde i et løb over 1.600 meter i god bane. Dette betyder, at en god hest kan blive slået af en dårligere hest.
Vægten er lig med rytteren (med tøj og støvler) og sadlen. Før løbet må rytter og sadel godt veje 400 gram mere end den tildelte vægt, men så formindskes hestens chance for at vinde løbet tilsvarende. Hvis overvægten er mere end 0,5 kilo, bliver rytteren idømt en bøde.
Efter løbet må rytter og sadel godt veje op til 400 gram mindre, men er undervægten større, bliver rytteren idømt en straf, og hesten kan i grove tilfælde af undervægt blive diskvalificeret.
